Vare
FAXE Træ- og Gulvsæbe Natur fremstilles af lyse og rene vegetabilske olier og naturvoks. Produktet er specielt udviklet til hurtigt at mætte træets porer og give effektiv beskyttelse mod evt. spildte væsker som f.eks. kaffe, rødvin m.m. FAXE Træ- og Gulvsæbe Natur giver træet en lys, gylden overflade. Sæben giver træet en silkemat, og vedligeholdelsesvenlig overflade.
FAXE Træ- og Gulvsæbe Natur er specielt udviklet til efterbehandling og vedligeholdelse af ludbehandlet træ på gulve, møbler, bordplader m.m., men er også særdeles velegnet til ubehandlet træ, klinker, kork m.m. Ludbehandlet træ mættes effektivt med en fed opløsning af FAXE Træ- og Gulvsæbe Natur og vand.