Maling af dør

Maling af dør - sådan gør du!

Er dørene i dit hjem blevet trætte og triste at se på? Eller synes du bare, at der skal ske noget nyt med indretningenen? I stedet for at bruge mange penge på en ny dør, så kan maling af døren gøre en stor forskel for dit hjem. 

Maling af dine gamle døre kan give dem helt nyt liv, og få dem til at fremstå som nye. Du kan også vælge at male dine vægge som en måde at inkorporere flere farver til din indretning. En stigende boligtrend er maling af døre i en kontrastfarve til væggene i hjemmet. Denne trend er særligt god til dem, som ønsker mere farve og liv i hjemmet, men som stadig gerne vil holde fast i de klassiske hvide vægge. 

Maling af både indvendige og udvendige døre er heldigvis et relativt simpelt gør-det-selv projekt. Hos Beckmann har vi lavet en overskuelig trin-for-trin guide til maling af døre, så du kan komme godt i gang med dit malerprojekt. Læs med her.

 

Start med en grundig afrensning

For at komme godt i gang med dit malerprojekt, er det altid vigtigt, at der bliver lavet et grundigt stykke forarbejde, så du kan få det bedst mulige slutresultat. Dette indbærer blandt andet en grundig afrensing af døren. 

Start med at afmontere rosetter og dørhåndtag, så du kan komme ordentligt til. Herefter skal du rense døren af med grundrens, da det er godt til at fjerne fedt og snavs. Det efterlader overfladen på døren helt ren, så malingen også kan hæfte sig bedre på.

 

Afslibning af døren og dørkarme

Hvis der er tale om maling af gamle trædøre, er det også nødvendigt at slibe dem, før du påfører malingen. Når du først og fremmest har rengjort døren grundigt, skal du vente på, at træet bliver tørt, før du kan begynde at slibe det. 

Døren og eventuelle paneler og dørkarme skal slibes med fint sandpapir, så du kan få en mat og jævn overflade. Brug eventuelt sandpapir med korn 120-180. Husk at fjerne alt slibestøvet når du er færdig. Det kan du gøre med en blød børste eller en opvredet klud. 

Du kan finde alle Beckmanns redskaber til slibning her.

 

Fugning af eventuelle huller og revner i døren

Er der små huller eller revner i døren, dørpanelet eller dørkarmen, skal disse udfyldes. Dette kan gøres med en fugemasse eller spartelmasse. Fuge- eller spartelmassen påføres i passende mængder i hullerne og revnerne. Drejer det sig om en trædør, findes der også spartelmasse specifikt til træ. Når det er tørt, skal du slibe overfladen for eventuelt overskydende spartel. Igen skal slibestøvet fjernes med enten en blød børste eller en opvredet klud. Husk at vente med malingen, til alt massen er helt tørt.

Se eventuelt Beckmanns udvalg af redskaber til spartel og fugning her.   

 

Brug en grunder inden du maler

Før du begynder at male, skal du huske at dække af med pap og malertape, så der ikke kommer maling på gulvet eller væggene. Du kan finde alle vores redskaber til afdækning her.

Når dette er gjort, skal du vurdere, hvorvidt døren skal have en omgang grunder, før du påfører malingen. Hvis underlaget på døren er intakt og i fin nok stand, er det ikke nødvendigt med en grunder. 

Hvis du dog har spartlet mange ujævnheder på døren, kan der opstå en uens sugeevne på dørens overflade, og her kan det være en god idé at benytte en grunder. Ligeledes hvis det drejer sig om maling af en dør med knaster, kan det være en god idé at benytte en spærregrunder først. 

Afhængig af hvilken dør det drejer sig om, kan det være nødvendigt med to lag grunder. Dette kan eksempelvis være, hvis der er tale om en mørk dør eller hvis det drejer sig om maling af gamle brune døre. En grunder kan påføres med en pensel eller malerrulle ligesom almindeligt maling. 

Når grunderen er tør, skal du lave en såkaldt mellemslibning. Det gøres med en let hånd og noget fint sandpapir. Husk igen at børste slibestøv af. 

 

Sådan maler du døren

For at få det bedst mulige slutresultat bør du give døren to lag maling. Hvis du har valgt ikke at benytte en grunder først, kan det være nødvendigt med et tredje lag maling. Det anbefales, at du sliber dørene mellem de påførste lag. Det vil sige, at når du har påført det første lag maling, så skal du slibe af med fint sandpapir og ligeledes, når det andet lag er blevet påført. 

 

Når du påfører maling på døren, skal du endelig ikke være nærig med malingen, præcist som hvis du malede en væg. Malingen påføres med en pensel i passende størrelse eller med en malerrule, alt efter hvad der passer dig bedst. Husk også at male kanten på døren for at få en flot finish.