Maling af gamle trælofter

Skrevet den 8. februar 2017 af Casper

Det har i mange år været moderne med trælofter af profilbrædder i de danske hjem, men efterhånden som de gamle fyrtræsbrædder har fået lys, snavs og måske sod fra brændeovnen eller rygning. Så er de blevet mørke og kedelige at se på. Det er faktisk let at friske de gamle lofter op, enten med lud eller maling.

De fleste af vores kunder vælger at male deres lofter, og de bliver som oftest chokerede over hvor let det er. Det er naturligvis ikke en rar arbejdsstilling af male over hovedet, men det er heldigvis hurtigt klaret med de nye typer maling.
 
Der er mange ryger-hjem, hvor man tror man skal i gang med den store vaskeklud. Det er ikke lige frem en flatterende tanke, at få snavs og sod ned ad armene. Vi kan dog glæde vores kunder med at fortælle, at det ikke er nødvendigt at søbe loftet ind med grundrens. Det er faktisk kun nødvendigt at fjerne overfladisk støv og spindelvæv, og derefter let rengøre overfladen med en fugtig klud, opvreddet i lidt grundrens.
 
Herefter lader du naturligvis træet tørre, inden du kaster dig ud i at male. De fleste synes også det lyder besværligt at skulle male evt. profiler og riller med pensel først, for derefter at skulle i gang med en rulle. Faktisk anbefaler vi at male med en god bred pensel, der dækker brættet. Derved får man et flot naturligt malingslag, med lidt striber, som ligner træets årer. Samtidig maler man både toppen af brættet og profilen i det.
 
Køb evt. en pensel der kan gå på et forlængerskaft, det giver en meget mere behagelig arbejdsstilling. Normalt er det nok at male to gange, men i sjældne tilfælde skal der et tredje lag på. Overhold altid tørretiderne på emballagen, og gerne længere. Jo længere første lag maling får lov at hærde, jo større sandsynlighed er der for at malingen indkapsler evt. udtrækninger fra olie, sod osv. 
 

Produkter:

Maling: Isolerfarve, Pensel: Facadepensel Flex og Ovalpensel til kanter, Grundrens: Malevask i forstøver eller Grundrens, Afdækning: Pap og Tape

Har du spørgsmål til det at male et gammelt træloft, så tøv ikke med at kontakte os. Enten i chatten nede i højre hjørne her på siden, i en mail på webshop@beckmann.dk eller på tlf. 4929 9200.